Slagter Frimann ApS

Ta’ din slagter med omkring påskebordet

Påsken er lige så fuld af traditioner som julen er det. Påsken varsler om forår, men vejret er ofte lunefuldt. Derfor er der også god grund til at gøre noget ekstra ud af påskefrokosten og alle fornøjelserne omkring bordet.

Vi samles omkring frokostbordet for at hygge og spise os godt mætte. Du behøver ikke at være i tvivl om, hvad du skal servere for familien og dine gæster ved årets påskefrokost. Mad med mere-slagteren har sammensat en lækker påskebuffet, der holder hele vejen – og byder ind med lækkerier for enhver smag.

Slagterens håndværk er ikke til at tage fejl af. Ægte kvalitets-råvarer komponeres af gode smagsoplevelser. Her er æg, rejer, laks, lam og meget mere. En lækker påskesalat får du og slagteren også plads til på påskebordet.
Der er kræset om hver eneste smagsnuance – og om det nøje afstemte tilbehør og de fine anretninger. Kun det bedste er godt nok. Husk det gode brød til frokosten.
Du sørger selv for et flot pyntet påskebord i alle forårets friske farver – og for det gode selskab

Menu til påskebordet

Vi har sammensat en lækker og velsmagende menu til påskebordet.

Påskemenuen består af:
• Æg, rejer og mayonnaise
• Sild med karrysalat og rødløg
• Røget laks med dild og dilddressing
• Rullepølse med italiensk salat og sky
• Roastbeef med pickles og peberrod
• Leverpostej med bacon og rødbeder
• Lammekød (varm selv) med ratatouille og gremolata kartofler
• Påskesalat samt grønne asparges-sauce vinaigrette

Minimum 6 personer.

Pr. person kr. 199,00
Eksklusiv brød og smør.

Tilberedning og anretning

Menuen skal serveres af to omgange startende med fisken.
De halve æg arrangeres på en tallerken sammen med rejer og mayonnaise, der pyntes med lidt grønt.
Den rullede sildefilet toppes med karrysalat og pyntes med rødløg og lidt grønt.
Lakseskiverne arrangeres på en tallerken med dilddressingen ved siden af.
Rullepølse anrettes dekorativt og pyntes med persille, løg og sky. Den italienske salat serveres ved siden af.

Næste servering er det lune samt tilhørende salater. Vær her opmærksom på at der er ekstra tilberedningstid på grund af, at der er retter, der skal lunes.
Roastbeef lægges på tallerkenen og pyntes med pickles samt peberrod. Den grove remoulade serveres ved siden af.
Leverpostejen lunes ved 180°C i 15 minutter. Den pyntes herefter med bacon og svampe. Rødbederne anrettes ved siden af.
Lammekød, kartofler og ratatouille lunes ved 180°C i 15 minutter. Efter endt opvarmning skæres kødet i passende skiver og anrettes ovenpå ratatouillen sammen med kartofler og gremolata. Saucen varmes i en gryde og serveres til stegen.
Påskesalaten arrangeres i et passende fad og de grønne asparges i sauce vinaigrette ligeså.